Uforudsigelig regulering er dårlig regulering

 

Ingen virksomhed kan planlægge investeringer for millioner af kroner, hvis grundlaget ændrer sig, hver gang den faglige vurdering gør det. Alligevel er det den virkelighed, mange landmænd i oplandet til Vadehavet står i.

Beregningsmetoder bliver ændret. Faglige vurderinger bliver justeret. Og det, der var grundlaget for driften i går, er ikke nødvendigvis grundlaget i morgen.

Det gør det svært at investere. Det gør det svært at planlægge. Og det gør det svært at have tillid til en regulering, som har så stor betydning for den enkelte bedrift. Den udvikling er ikke holdbar.

Regler må gerne ændre sig, når ny viden peger i en anden retning. Det er sådan, forskning og faglig udvikling fungerer. Men når ændringer får så store konsekvenser for landmænd, skal de bygge på et grundlag, som kan forklares, dokumenteres og skabe tillid hos dem, der skal leve med konsekvenserne.

Det er derfor, Jysk Landboforening gennem flere år har arbejdet målrettet for at få belyst de faglige spørgsmål, som reguleringen omkring Vadehavet bygger på.

 

“Det er ikke et problem, at forskningen bliver klogere. Det skal den. Problemet opstår, når skiftende faglige vurderinger betyder, at landmænd igen og igen får flyttet målstregen. Så bliver det uforudsigeligt at drive virksomhed.”

– Allan V. Pedersen, formand for Jysk Landboforening

Vi har valgt dokumentation frem for frustration

Da usikkerheden voksede, valgte Jysk Landboforening en klar strategi.

Vi ville ikke nøjes med at sige, at noget føltes forkert. Vi ville vide hvorfor.

Derfor investerede vi i uvildige analyser af reguleringen omkring Vadehavet. Målet var at få et solidt grundlag, som kunne bruges til at udfordre beregninger, metoder og vurderinger – og skabe et bedre udgangspunkt for dialogen med myndigheder, politikere og forskningsmiljøer.

Det arbejde er i dag en vigtig del af fundamentet for vores indsats.

90-percentilen er vigtig – men den er ikke hele svaret

Et af de spørgsmål, der fylder mest i den aktuelle debat, er anvendelsen af 90-percentilen. Det er der god grund til.

Jysk Landboforening arbejder målrettet for at få ændret den metode, fordi vi mener, at der er stærke faglige argumenter for en mere retvisende tilgang.

Men vi skylder også vores medlemmer at være ærlige.

“90-percentilen er vigtig, og derfor arbejder vi benhårdt for at få den ændret. Men hvis vi får den opfattelse, at alle problemer er løst den dag, den bliver erstattet, så skaber vi forventninger, som ikke kan indfries. Den er et vigtigt skridt på vejen – men den løser ikke alene de grundlæggende udfordringer i reguleringen.”

Den langsigtede opgave er større. Det handler om at sikre et reguleringssystem, hvor de metoder og beregninger, der ligger til grund for beslutningerne, er retvisende, gennemskuelige og robuste. Ellers risikerer vi blot, at én usikker metode bliver afløst af en anden.

Arbejdet stopper ikke ved den danske grænse

Reguleringen af Vadehavet hænger tæt sammen med internationale forpligtelser og de faglige kriterier, der ligger bag dem.

Derfor arbejder Jysk Landboforening ikke kun nationalt, men også internationalt for at påvirke grundlaget, så reguleringen bygger på metoder, der beskriver virkeligheden bedst muligt.

Det er et langt sejt træk. Men det er også sådan, vi skaber løsninger, der holder.

“Vi har aldrig været optaget af at finde den hurtigste løsning. Vi har været optaget af at finde den rigtige. Det tager længere tid, men det er også den eneste måde at skabe en regulering, der holder – både fagligt og politisk.”

 

En regulering, man kan have tillid til

Arbejdet med 90-percentilen fortsætter.

Arbejdet med at styrke det faglige grundlag fortsætter.

Og arbejdet for mere stabile og forudsigelige rammevilkår fortsætter.

For Jysk Landboforening handler det ikke om at vinde en debat.

Det handler om, at landmænd skal kunne investere, udvikle deres virksomheder og planlægge fremtiden på et grundlag, de kan have tillid til.

“Vi forventer ikke, at alle er enige med os. Men vi forventer, at de faglige begrundelser for reguleringen kan forklares, dokumenteres og tåle at blive udfordret. Det bliver vi ved med at arbejde for.”