Opfordring til regeringen: I bør kende konsekvenserne, før I ændrer spillereglerne

Af Vagn Sørensen (V), Formand Vejen Kommunes Klima, Miljø og Teknikudvalg, Kurt Bjerrum (V), Formand Esbjerg Kommunes Plan, By & Lokalsamfundsudvalget, Preben Friis-Hauge (V), Formand Varde Kommune Plan- og Udviklingsudvalget og Kåre F. Andersen, Næstformand i Jysk Landboforening

Man behøver ikke være enig om alting i dansk politik for at kunne enes om et ganske simpelt princip: Når Folketinget træffer store beslutninger, bør man kende konsekvenserne af dem.

Det princip er regeringen desværre på vej til at udfordre med de kommende regler for gødskning af de danske marker.

For lige nu er man ved at fastlægge nye rammer for, hvordan landmænd må gøde deres marker fra 2027. Men konsekvenserne af reglerne er fortsat så uklare, at landmændene ikke ved, hvilke dyrkningsvilkår de reelt får – hverken næste år eller i årene, der følger.

Det er i sig selv alvorligt. Men problemet rækker langt ud over den enkelte bedrift.

For gennem de seneste to år er der blevet lagt et enormt arbejde i de lokale treparter. Kommuner, landbrug og grønne organisationer har sat sig omkring det samme bord og med input fra eksperter fundet frem til de arealer, der har potentiale til at blive omlagt til vådområder, skov og anden natur.

Det er sket ud fra en fælles præmis: Vi skal skabe plads til mere natur og samtidig sikre et konkurrencedygtigt landbrug.

Landbruget har selv været med til at udpege arealerne. Kommunerne har lagt betydelige kræfter i arbejdet. Og parterne har lokalt fundet løsninger på nogle af de sværeste spørgsmål i den grønne omstilling.

Resultatet er kommunale omlægningsplaner der viser hvordan kommuner og lodsejer i fællesskab kan etablere løsninger der omlægger landbrugsarealer.

Men hele den øvelse forudsætter, at vi nogenlunde kender vilkårene for den landbrugsjord, der bliver tilbage.

Hvis nye gødningsregler fundamentalt ændrer mulighederne for at dyrke bestemte arealer, ændrer det også den kabale, vi netop har brugt to år på at lægge.

Hvordan skal en landmand kunne tage stilling til, hvilke arealer der kan afgives til vådområder, skov og natur, hvis ingen kan fortælle, hvilke dyrkningsmuligheder der vil være på den resterende jord? Og hvordan skal kommuner og andre lokale aktører kunne planlægge en langsigtet arealomlægning, hvis en af de afgørende forudsætninger fortsat er ukendt?

Det er derfor, vi er bekymrede.

Ikke fordi der ikke skal stilles krav til landbruget. Og ikke fordi regler aldrig må ændres. Men fordi store politiske beslutninger bør træffes på et oplyst grundlag – og med forståelse for, hvilke konsekvenser de får for de mennesker og den grønne omstilling, de berører. Og lige nu kender ingen konsekvenserne af den lovgivning, der er på tegnebrættet og står til at blive vedtaget.

Det betyder, at regeringen risikerer at spænde ben for netop den lokale grønne omstilling, som landbrug, kommuner og grønne organisationer har brugt de seneste år på at få til at lykkes.

Det vil være svært at kalde andet end lovsjusk.