Landmænd efterspørger ikke færre ambitioner – men mere stabile rammer

Den nyeste prognose fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) vender op og ned på de beregninger, som de lokale treparter har arbejdet ud fra i arbejdet med at reducere kvælstofudledningen. Ifølge beregninger fra SEGES Innovation betyder de nye tal, at omkring 40 procent af Danmarks dyrkede areal nu står til ændrede reguleringskrav. 25 procent af arealet får skærpede krav, mens 15 procent får lempeligere krav. Dermed ændres forudsætningerne markant for mange af de planer, som kommuner, lodsejere og organisationer allerede har arbejdet intensivt med.

For Jysk Landboforening understreger udviklingen behovet for et langt mere robust fagligt grundlag, før nye reguleringer bliver gennemført.

 

Allan V. Pedersen

Formand for Jysk Landboforening

 

Særligt i Vadehavet er ændringen markant. Oplandet til Lister Dyb, som indtil for få dage siden ikke stod over for et indsatskrav, ser nu ud til at blive mødt med den hårdest mulige regulering med meget kort varsel. Samtidig skaber de nye beregninger usikkerhed om det videre arbejde i Vejle Fjord, hvor kommuner, lodsejere og organisationer gennem længere tid har arbejdet målrettet med lokale løsninger i den grønne trepart.

– Landbruget har taget ansvar og er gået konstruktivt ind i arbejdet med den grønne trepart, og det gør vi fortsat. Men når prognoserne kan ændre sig så markant fra den ene beregning til den næste, er det svært at have tillid til, at de alene skal danne grundlag for regulering med så vidtrækkende konsekvenser. Vi efterspørger ikke færre ambitioner – men mere stabile rammer. Den grønne omstilling kræver et fast pejlemærke, og derfor bør der være langt større fokus på den faktiske tilstand i vores fjorde og kystvande og de konkrete forhold lokalt – ikke alene på modeller og prognoser, siger Allan V. Pedersen, formand for Jysk Landboforening.

 

 

Den lokale trepart bygger på frivillighed, samarbejde og langsigtet planlægning. Derfor er tilliden til beslutningsgrundlaget afgørende. Når de modeller og prognoser, som reguleringen bygger på, ændrer sig markant på kort tid, udfordrer det både tilliden til datagrundlaget og den langsigtede planlægning.

Det gælder ikke kun den enkelte landmand, som skal træffe beslutninger om jord, produktion og investeringer. Det gælder også kommunerne og de lokale treparter, som har brugt betydelige ressourcer på at planlægge frivillige omlægningsprojekter og lokale løsninger.

Landbrug & Fødevarer har flere gange advaret om, at kvælstofreguleringen hviler på et usikkert fagligt grundlag, og den nye prognose understøtter den bekymring.

For Jysk Landboforening peger udviklingen samtidig på et behov for at styrke det faglige grundlag for den fremtidige regulering.

Den faktiske miljøtilstand i de enkelte fjorde og kystvande bør spille en langt større rolle i beslutningsgrundlaget. Modeller og prognoser er vigtige redskaber, men når de ændrer sig markant på kort tid, viser det samtidig deres begrænsninger. Reguleringen skal tage udgangspunkt i virkeligheden – og hvis virkeligheden udfordrer modellerne, er det modellerne, vi skal udvikle.

Jysk Landboforening oplever stor vilje blandt områdets landmænd til at bidrage konstruktivt til den grønne omstilling. Men ambitionerne skal følges af stabile rammer og et beslutningsgrundlag, som både myndigheder, kommuner og lodsejere kan have tillid til.

Derfor bakker Jysk Landboforening op om Landbrug & Fødevarers opfordring til, at reguleringen først gennemføres, når datagrundlaget er tilstrækkeligt robust og lever op til de forudsætninger, der oprindeligt lå til grund for trepartsaftalen