Udgivet d. 10-10-2025
Kommunernes udkast er kun første skridt. Men hvor bundne er disse udkast? Og hvad skal der ske nu?
De fleste danske kommuner har nu færdiggjort deres udkast til omlægningsplanerne – eller i hvert fald tæt på. Og derfor er mange også blevet indbudt til en ny runde af lodsejermøder. Men hvordan skal man overhovedet forstå de her forslag, som der er kommet fra kommunerne og landet i ens E-boks?
– Det er vigtigt at forstå, at udkastene alene er kommunernes første bud. Mange af de arealer, der er indtegnet, kan nå at ændre sig. Der er nemlig endnu ikke lavet forundersøgelser af en stor del af projekterne. Derfor ved vi ikke, om de kan realiseres teknisk, om de giver den forventede miljøeffekt – eller om de har lodsejernes opbakning, siger Allan V. Pedersen, formand for Jysk Landboforening.
Først når områderne indbydes til forundersøgelser, får vi et klart billede af mulighederne: Er projektet teknisk muligt? Har det den forventede kvælstof- eller CO2effekt? Og er lodsejerne villige til at gå med?
Potentialer frem for stive planer
Ordet plan kan let få det hele til at lyde som noget, der er fastlåst og uforanderligt. Men i virkeligheden er der snarere tale om omlægningspotentialer.
– Nogle steder vil man komme frem til, at realiseringen af et projekt ikke står mål med indsatsen. Så må man tilbage til tegnebrættet. Det er en helt naturlig del af processen, siger Allan V. Pedersen.
Men en ting er de tekniske muligheder, en anden er lodsejeropbakningen. Ved forårets møder var opbakningen med formandens ord ”imponerende”, og det viste, at medlemmerne virkelig var klar på at levere på aftalen. Og hvis man fortsat vil have opbakning til kommunernes planer, er der særligt én ting, det hele står og falder med, hvis man spørger Allan V. Pedersen.
– Projekterne lykkes kun, hvis lodsejerne selv er med til at pege på potentialerne. Derfor har vi i Jysk Landboforening hele tiden understreget over for kommunerne, at lodsejerne skal inddrages så meget som muligt. Det skaber bedre projekter og langt større ejerskab, siger han.
Lokale mål og synergier
Hver lokal trepart kender sine egne måltal: F.eks. hvor mange hektar lavbundsjord, der skal udtages, og hvor mange tons kvælstof der skal reduceres. Når kommunerne tegner arealer ind, indregnes også synergier – så de samlede mål for hele landet på f.eks. kvælstofreduktion kan nås.
– For landbruget som helhed og samfundets syn på os generelt er det vigtigt, at vi leverer på aftalen. Landbruget, kommuner og styrelser skal i fællesskab anvende de mest arealeffektive løsninger, så målene nås med et fortsat stærkt landbrugserhverv i alle egne af Danmark, siger Allan V. Pedersen.
De kommende års arealomlægninger vil betyde en reduktion i det danske landbrugsareal.
- Det her handler om folks levegrundlag. En nedgang i harmoniareal betyder færre husdyr, og det må vi ikke glemme, og derfor er det afgørende, at projekterne projekteres så arealeffektivt som muligt, understreger han.
De overordnede miljømål er bundne – det vil sige, at de skal nås, uanset hvad. Hvis det ikke lykkes gennem kollektive virkemidler som f.eks. vådområdeprojekter, vil man i stedet finde andre veje til at opfylde dem.
– Hvis vi ikke kan levere gennem fælles projekter, vil reguleringen komme på markfladen. Det kan f.eks. betyde krav om flere efterafgrøder. Derfor er det i vores fælles interesse at finde løsninger i trepartssamarbejdet, siger han.
FAKTA
Hvad vil der ske nu?
Under hele processen har og vil Jysk Landboforening argumentere for så meget lodsejer-inddragelse, som det overhovedet kan lade sig gøre.