Millioner til Knudedyb: Ros for handling, men tvivlen forsvinder ikke

Det var lidt af en landbrugsbombe, da Ministeriet for Grøn Trepart meldte ud, at der nu er vedtaget en akutpakke til Knudedyb i Sønderjylland og Sydvestjylland.

Aftalen betyder, at der afsættes 120 mio. kr. til opkøb af 690 hektar landbrugsjord, som tages ud af drift. Derudover går 229 mio. kr. til Danmarks Grønne Arealfond, der arbejder med opkøb og jordbytte. Det skal gøre det lettere at tilbyde nye arealer til de landmænd, der afgiver jord i de mest belastede områder.

– Jeg er glad for, at man fra politisk side tager situationen alvorligt og afsætter penge til at løse problemet. Men det ændrer ikke på, at der fortsat er tvivl om, hvorvidt indsatsbehovet er tilstrækkeligt fagligt funderet. Millionerne kan give omlægningen i området en robust finansieringsplan, men tvivlen om nødvendigheden af indsatskravets størrelse forsvinder ikke, siger Allan V. Pedersen, formand for Jysk Landboforening.

De, der afvander til Knudedyb, står med Danmarks største krav om kvælstofreduktion: Udledningen skal ned med over 2.000 ton, svarende til en reduktion på omkring 80 procent.
Planen er, at de opkøbte arealer på sigt kan blive til et vådområdeprojekt, som skal reducere kvælstofudledningen til Vadehavet.

Usikkert beregningsgrundlag

Man kan spørge, hvorfor det overhovedet skulle være et problem, at der afsættes mange penge til natur og jordombytning.

– Det er det bestemt heller ikke. Jeg vil gerne rose Jeppe Bruus Christensen (minister for Grøn Trepart, red.) for at vise handling bag holdning og afsætte midler til at få problemet løst. Men jeg ville ønske, at ministeren også interesserede sig for det beregningsgrundlag, indsatskravet bygger på – i stedet for bare at fortsætte som altid. Vi skal selvfølgelig handle, men vi skal også handle klogt. Det kan vi gøre ved med den ene hånd at afsætte penge til omlægninger og med den anden hånd se kritisk på, om beregningsgrundlaget nu også holder, siger Allan V. Pedersen.

Ifølge foreningen bygger indsatskravet på en metode, der ved sin danske anvendelse er behæftet med stor usikkerhed og potentielt giver et skævt resultat. Det har Kåre Flye Andersen flere gange påpeget gennem sit arbejde både som repræsentant for Jysk Landboforening i Kystvandrådet for Vadehavet og Lokal Trepart Vadehavet.

Metoden der anvendes til beregning af indsatskravet i Vadehavet, den såkaldte 90 %-fraktilmetode, lægger vægt på de højeste algeværdier, der måles – og dermed får enkelte, kortvarige forårsmålinger for stor vægt i beregningen.

– Metoden er meget følsom, når der ikke anvendes et stort nok antal målinger, og derfor risikerer man at overvurdere behovet for kvælstofreduktioner, forklarer Kåre Flye Andersen.

I andre danske kystområder bruges i stedet sommermiddelmetoden, hvor man beregner gennemsnittet over flere måneder – en mere stabil og retvisende tilgang. En metode der også kræver langt færre målinger at anvende.

– Et usikkert grundlag betyder, at det langtfra er sikkert, vi får den natur, vi betaler for. Vi kan ikke tvinge naturen til at adlyde vores regnemetoder, siger han.

Usikkerhed blandt lodsejerne

Samtidig peger formand Allan V. Pedersen på, at situationen skaber stor usikkerhed blandt de berørte lodsejere.

– Jeg forstår godt, at mange ved Ribe Vesterå spørger sig selv, hvad det hjælper, at vi undersøger indsatskravet, hvis deres jord måske bliver opkøbt i morgen. Men uanset hvad resultaterne af vores arbejde viser, så vil der højst sandsynlig stadig være en grad af indsatskrav. Den politiske virkelighed er, at der skal ske arealomlægninger i oplandet – spørgsmålet er bare, hvordan vi gør det klogest, siger Allan V. Pedersen.

– Det vigtigste for os er, at vi får skabt løsninger, som både gavner naturen og giver mening for de mennesker, der bor og arbejder i området. Det kræver, at beslutningerne hviler på et solidt fagligt grundlag, og at der bliver lyttet til de lokale erfaringer, siger han.

Han understreger, at Jysk Landboforening fortsat vil arbejde for at finde løsninger, der både er økonomisk bæredygtige for lodsejerne og reelt gavnlige for miljøet.

FAKTA om akutpakken til Knudedyb

• Midler: 349 mio. kr. fra Danmarks Grønne Arealfond

  • Heraf 120 mio. kr. til akutpakke for Knudedyb

  • 229 mio. kr. til yderligere jordopkøb og jordbytte

• Tiltag: Opkøb af ca. 690 ha landbrugsjord, der tages ud af drift

• Mål: Kvælstofudledning skal reduceres med over 2.000 ton (ca. 80 %)

• Problem: Reduktionskravet er baseret på en usikker regnemetode, som ikke tager højde for flere forhold.
  
  Den er tilmed meget følsom, når der ikke anvendes et stort nok antal målinger, og derfor risikerer man at overvurdere behovet for kvælstofreduktioner