Nyt fra Esbjerg Kommune, februar 2026
Esbjerg Kommunes overordnede billede er, at årets vandløbsdrift er forløbet uden de store udfordringer. Ved klager har de besigtiget den omhandlende strækning for at følge op på, om der var et problem. Kun i et enkelt tilfælde har kommunen haft en medarbejder ude og skære grøde igen, fordi arbejdet ikke var udført godt nok.
Vedligeholdelse af offentlige vandløb
Esbjerg Kommune gør opmærksom på, at al vedligehold i de offentlige vandløb foretages af kommunen eller efter aftale med kommunen. Det er derfor ikke tilladt selv at oprense vandløb eller skære grøde på egen foranledning. Oplever man problemer, skal kommunen kontaktes.
Information om grødeskæring
Det er muligt at følge med i grødeskæringen på Esbjerg Kommunes hjemmeside. Her findes blandt andet information om, hvornår grødeskæring er planlagt, samt om der er blevet grødeskåret i det pågældende offentlige vandløb.
Send Esbjerg Kommune et tip
Hvis du oplever problemer med f.eks. afvandingen, observerer væltede træer i vandløbet eller finder, at vedligeholdelsen er utilfredsstillende, opfordre kommunen til, at det indberettes via deres app ”Tip Tak”.
Du kan læse mere om appen her: https://www.esbjerg.dk/planer-projekter-og-trafik/send-os-et-tip
Tippet må gerne være lige når problemet er opdaget, så har nemmere ved at følge op på problemet.
Du finder Esbjerg Kommunes vandløbsregulativer for de offentlige vandløb her.
Generelt kan du finde mange forskellige oplysninger og kommunens vandløb via deres hjemmeside her.