Nyhedsbrev april 2024
Jysk Landboforening – fusionen er en realitet
På årets generalforsamlinger i Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening stemte medlemmerne om forslaget om en fusion – og det blev et stort og meget tydeligt ja til en fusion.
Fusionen er dermed realitet og den nye forening har fået navnet Jysk Landboforening.
Nu er bestyrelsen trukket i arbejdstøjet. Udover de mange landbrugspolitiske dagsordener der er i kog netop i denne tid, så skal bestyrelsen også finde sine ben i en ny opsætning. Planen er lagt og det ser meget lovende ud.
Så imens vi alle venter på høj sol samt lunt og let luftende forårsvejr, så markerne kan tørre op, vil jeg takke for den store opbakning som medlemmerne har vist fusionen, bestyrelsen og Jysk Landboforening.
Niels Laursen
Formand for Jysk Landboforening
Bestyrelsen og formandskabet
Jysk Landboforening har konstitueret sig med Niels Laursen fra Ribe som formand og Allan Pedersen fra Give som næstformand.
Jævnfør vedtægterne består bestyrelsen af 14 personer – 7 personer fra valgområde vest og 7 personer fra valgområde øst. Valgområderne tager udgangspunkt i de tidligere foreningsområder fra Sydvestjysk Landboforening (Vest) og Jysk Landbrug (Øst).
I løbet af den nærmeste fremtid vil hjemmesiden www.svlf.dk blive opdateret med de valgte bestyrelsesmedlemmer.
Foreningen varetager mange pladser i lokale samarbejder. I forbindelse med et planlagt strategiarbejde for bestyrelsen først i juni vil pladserne i disse samarbejder også blive fordelt mellem bestyrelsesmedlemmerne.
Kommunikation – hjemmeside og facebook
I løbet af den kommende tid, vil vi komme på plads med en hjemmeside og en facebookside. Der er en del teknik i at ”smelte” to foreninger sammen. Vi arbejder på det og forventer at være klar med det hele i løbet af en måned eller to.
Ind til da kan du følge med på de to tidligere foreningers facebooksider samt på www.svlf.dk, som er den hjemmeside der i første omgang vil blive brugt som domæne for Jysk Landboforening.
CO2-afgift og Danmarks demokraternes Rally
Arbejdet i den grønne trepart er i fuld i gang. Søren Søndergaard og hele Landbrug & Fødevarer-holdet arbejder benhårdt for, at en CO2-afgift skal have mindst mulig negativ påvirkning på erhvervet. Imens er der mange udtrykker deres utilfredshed med udsigten til en CO2-afgift målrettet landbruget.
CO2-afgiften er absolut ikke et ønske-scenarie, det er der ingen tvivl om! Men med et flertal i folketinget som ønsker afgiften, så har Landbrug & Fødevarer valgt at sætte sig til bordet og arbejde for, at afgiften bliver så intelligent som mulig.
Når Danmarksdemokraterne og andre organisationer sætter armene over kors og udtrykker deres stærke utilfredshed med en CO2-afgift målrettet landbruget, så skal de bare huske på, at hvis landbruget ikke deltager konstruktivt i forhandlingerne, så er der andre der kommer til at beslutte, hvordan en afgift kommer til at se ud. Den løsning vækker ikke optimisme mange steder.
Vi er enig i den bekymring der er omkring en CO2-afgift på landbruget. Ideen om en CO2-afgift på biologi er grundlæggende et stort eksperiment, som ingen andre lande har prøve før.
Et flertal i folketinget ønsker dog en CO2-afgift – nu handler det om at finde en løsning som kan understøtte landbrugets klimamål og fastholde arbejdspladser og en fortsat udvikling af dansk landbrug.
Manglende viden om dræn er en bombe under landbrugets vandmiljøindsats
Myndighederne ved meget lidt om, hvor og hvordan Danmarks landbrugsarealer er drænet.
Drænene leder i perioder næringsstoffer til vandløbene men sikrer samtidig, særligt i vores del af Danmark, at opretholde dyrkningssikkerheden. Ligesom drænene giver mulighed for at implementere målrettede indsatser, der tilgodeser vandmiljøet.
En PhD studerende ved IGN (tidligere ’geografisk institut’) på Københavns Universitet er i gang med et projekt om kortlægning af drænede landbrugsarealer.
Kortlægningen vil ske på baggrund af satellit- og luftfoto ved hjælp af algoritmer udtænkt af kunstig intelligens. For at disse algoritmer skal kunne skildre dårligt eller godt drænede arealer, eller måske kunstig eller naturligt drænede arealer fra hinanden, så skal der bruges såkaldt ”træningsdata”.
Det er her lodsejerne kommer ind i billedet. Har du dræningsdata du vil dele? Dine data skal blot bruges som såkaldte træningsdata og vil blive slettet igen.
Træningsdataene er information om hvorvidt et givent areal er drænet med drænrør. Det fungerer nærmest ligesom med en billedbog for børn med billeder af dyr, biler, traktorer osv. så de senere kan gå ud i verden og genkende disse objekter. For at blive i denne simple, men meget passende lignelse så svarer det til at børnene bagefter kan tegne traktorer og biler osv. op i billeder.
Drænkortene skal altså blot bruges til at træne algoritmen til at genkende drænede/ikke-drænede arealer hvorefter dine drænkort slettes.
Projektet har også brug for viden om arealer der ikke er drænet. Det er meget sværere at få vished om at et areal eller en mark ikke er drænet end at den er drænet.
Det færdige resultat bliver ikke egentlige drænkort men derimod et kort der viser i felter af 10 m x 10 m sandsynligheden for, at området er drænet.
Vil du bidrage til dette vigtige arbejde kan du læse mere og finde kontaktoplysninger i det vedhæftede dokument herunder.
Medlemsfordele
Alle aktive medlemmer har adgang til en lang række medlemsfordele. Til rækken er netop føjet nye spændende fordele:
- 20 % rabat på hotelophold på hotelkæden Zlepp
- Legoland - Rabat på entré (15 %) og overnatning (25 %)
Alle aktive medlemmer har med nyhedsbrevet også modtaget en komplet liste med koder til de mange medlemsfordele.
Formand
Niels Laursen
Tlf. 51 27 22 15
niels@hedebois.dk
Politisk Chef
Stine Bundgaard
Tlf. 40 29 58 85
sbp@sagro.dk